For mere info se Fritid / Markedspladsen
Outrup Kultur- og Idrætscenter
Outrup Skole
Undervisning i Outrup Skole

kort

November 2018
M T O T F L S
29 30 31 1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 1 2
  • 01-top-11.jpg
  • 04-top-10.jpg
  • 01-top-01.jpg
  • 05-top-03.jpg
  • 03-top-03.jpg
  • 05-top-07.jpg
Søg på google
logo
TV-oversigt:
Hør netradio:

Outrup Kirke
På hjemmesiden www.sydvestjylland.com kan man læse følgende:
Outrup Kirke blev indviet til Skt. Bartholomæus ca. 1350. Romansk kor og skib. Apsis og tårn er tilføjet i senmiddelalderen. Våbenhus fra 1870. I koret romansk granitdøbefront med et dåbsfad fra o. 1550. Altertavlen og prædikestolens store himmel og rygskjold er i højrennæssancestil fra 1600-20, malerierne i altertavlen fra 1734. En nyere altertavle fra 1898 hænger til venstre for udgangen og forestiller Kristus i Emmaus. I våbenhuset hænger to mindeplader over Carl Nielsen og Børge Frello.

17_265

Forsamlingshuset
I bogen ”Outrup Sogn efter 1935” af Henning Nielsen m.fl. kan man bl.a. læse følgende:
Omkring århundredskiftet groede ønsket om forsamlingshuse frem som følge af de folkelige og økonomiske bevægelser. Her i sognet skete det i form af forsamlingshus, missionshus og højskolehjem. Forsamlingshuset er ifølge H.K. Kristensen bygget i 1888 og er således det ældste af dem. Brandprotokollen oplyser, at det er tilmeldt den 19. januar 1889 som bygget på gadejord (= fællesjord), og det bestod af stald, gymnastiksal og beboelse.
…. Med oprettelsen af Højskolehjemmet i 1905 har huset tabt en væsentlig del af sin betydning. Men mejeriet holdt dog i en del år sin generalforsamling her. Det benyttedes som lokale for kursus, og fungerede som gymnastiksal for skolen, indtil denne fik bygget sal i 1936. Præsten anvendte huset til sin konfirmandundervisning om vinteren, så børnene slap for den lange cykeltur til præstegården i Lunde. I 1946 solgte kommunen, som siden 1919 havde ejet bygningen, huset til nedrivning.

Missionshuset
I bogen ”Outrup Sogn før 1935” af H.K. Kristensen kan man bl.a. læse følgende:
1895 byggedes Missionshuset.

I bogen ”Outrup Sogn efter 1935” af Henning Nielsen m.fl. kan man bl.a. læse følgende:
I 1978 var det imidlertid slut på matr. nr. 7p af Outrup. Mejeriet købte bygningerne, rev dem ned og udvidede mejeriet, hvorpå et nyt og moderne hus rejstes ved stationen. Hermed er missionshuset, det eneste hus, der endnu fungerer af de bygninger, som rejstes af de folkelige rørelser omkring århudredskiftet

Højskolehjemmet
I bogen ”Outrup Sogn efter 1935” af Henning Nielsen m.fl. kan man bl.a. læse følgende:
De gamle kroer lå ved landevejene.… Efter banens indvielse 1903 og stationsbyernes fremvækst forlagdes kroerne til de nye centre. Således flyttedes Snurom kro til Henne, Lundtang kro til Lunde og Ting kro til Outrup. Alle kom de til at ligge ved stationen. Kroen i Outrup blev dog allerede i 1905 købt af den lokale befolkning og omdannet til et aktieselskab under betegnelsen ”højskolehjem”.

... De bygninger, der i 1905 købtes af kroejer Nis Christensen – Nis o æ Ting – har gennem årene gennemgået store forandringer og udvidelser. … I 1923 byggedes en ny sal 21,5 x 9,5 m, som senere udstyredes med ribber.… På opfordring fra sognets foreninger udvidedes salen i 1935 med en scene. Der skulle jo kunne spilles dilettant. Scenen dekoreredes af maler Dinesen, Bramming, og over den sattes de manende ord fra vævningens kunst: ” Trend med alvor, slå gammen på”. 1939 blev også et byggeår. Da byggedes en ny mødesal med køkken og garderobe.…. Endelig i 1968 opførtes en tilbygning med køkken, smørrebrødsrum, kontor og lager.

… den 21. november 1965 afholdtes den formelle afsluttende generalforsamling. Outrup Højskolehjem eksisterede ikke mere, men genopstod allerede den 22. marts 1966 som A/S Hotel Outrup.… i 1972 faldt klokken i slag. Outrup Hotel solgtes til forpagteren.… I mere end 60 år var det sognets hus. Ramme om familielivets fester, men også om et åndeligt og folkeligt liv koncentreret om møder og livsudfoldelse i form af gymnastik, folkedans og dilettant.

17_264

Blaabjerghallen
I bogen ”Outrup Sogn efter 1935” af Henning Nielsen m.fl. kan man bl.a. læse følgende:
Allerede i krigsårene arbejdede stærke kræfter for en idrætshal i Outrup. Den blev imidlertid bygget i Oksbøl.… i slutningen af 60-erne begyndte tankerne at tage konkret form inspireret bl.a. af, at der adskillige andre steder i landsdelen var rejst idrætshaller. Første officielle møde sagen vedrørende er dateret 23. marts 1971. initiativtageren er kommunens fritidsnævn. Indbudt var to repræsentanter fra hver af de gamle kommuner i den nye storkommune, Blaabjerg.

Der fremkom tre forslag til placering af en hal for hele storkommunen: Outrup, Nørre Nebel og krydset ved Lundager. Sidstnævnte placering var begrundet med stedets nogenlunde centrale beliggenhed, men forudsatte en tilladelse fra byudviklingsrådet og fredningsnævnet for Ribe amt, og begge instanser meddelte afslag på ansøgninger herom. Ved en afstemning den 10. juni 1971 valgtes Outrup med 6 stemmer for mod 4 stemmer for Nr. Nebel. Resultatet blev placeringen ved Outrup skole.… Efter mange og lange møder faldt alt dog på plads, og indvielsen kunne foretages d. 12. og 13. oktober 1974.