Undervisning i Outrup Skole
Outrup Kultur- og Idrætscenter
Outrup Skole

kort

August 2019
M T O T F L S
29 30 31 1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31 1
  • 03-top-03.jpg
  • 01-top-11.jpg
  • 04-top-10.jpg
  • 05-top-03.jpg
  • 05-top-07.jpg
  • 01-top-01.jpg

Mauriske kebabs

Patatas bravas (sprøde kartoffelterninger med krydret tomatsauce)

Lækker spansk tortilla

Albondigas (små spanske frikadeller i tomatsauce)

”Næsten hjemmelavet” Aioli med ramsløg

Tinas rabarbertærte med mandler og marcipan

Latino kylling

 

11181284 969926419684349 1064730208615861038 n11193328 969926306351027 1831379251783501185 n10646970 969926769684314 3589165251617911547 n

 

Mauriske kebabs
Opskriften på krydrede mauriske kebabs stammer fra Andalusien, hvor denne tapas er meget udbredt. Retten er forholdsvis enkel, dog skal man bemærke, at tilberedningen starter dagen før retten færdiggøres og serveres.

500 gram svinemørbrad
2 fed presset hvidløg
2 spsk. finhakket bladpersille
1 tsk. røget, sød spansk paprika
1 tsk. stødt spidskommen
1 tsk. stødt fennikel
1 tørret rød chili, knust
2 spsk. god olivenolie
1 spsk. sherry (gerne tør)
Saften af en citron

Svinemørbraden skæres i ca. 2 cm store tern. Alle andre ingredienser blandes godt i en skål, hvorefter kødet vendes i blandingen. Dæk skålen godt til, gerne med et låg, og lad hele blandingen trække natten over i køleskabet.

Opvarm en grillpande, eller en anden pande med tyk bund, til den er meget varm. Steg kødet på panden i ca. 10 minutter, mens det vendes hyppigt. Det må gerne få god farve, men ikke oversteges.

Stik en lille træpind i hvert stykke kød og lad de mauriske kebabs hvile i 8-10 minutter inden denne lækre tapas serveres.

 

Ristede kartofler el. Patatas bravas
er en klassisk og enkel tapas. De sprøde kartoffelterninger med den krydrede tomatsauce er gode i sig selv, men går også rigtig godt sammen med mange af de andre tapas. Derfor er patatas bravas meget populære på tapasrestauranter og til en tapas aften derhjemme.

Til nedenstående opskrift på tomatsauce kan man bruge ca. 900 g. kartofler. Kartoflerne skæres i mindre terninger og puttes i en bradepande smurt med to spsk. olivenolie. Herefter steges de ca. 35-40 minutter i ovnen ved 200 grader (varmluft = 180 grader) til de er gyldne og sprøde.

Ingredienser til saucen:
3 spsk. olivenolie
1 dåse hakkede tomater
1 spsk. tomatpure
1 lille løg, der hakkes fint
2 fed hvidløg, der hakkes fint
2 tsk. sød paprika (delikatessepaprika)
1 knivspids chilipulver (mere for ekstra krydret sauce)
1 knivspids sukker
Hakket persille

Tilberedning af saucen: Varm olien op i panden. Tilsæt løgene og steg dem i nogle minutter indtil de bliver klare og bløde. Tilsæt de øvrige ingredienser (bortset fra den hakkede persille) og bring det op til kogepunktet under omrøring. Lad det herefter simre i ca. 10 minutter.

Patatas bravas anrettes ved at komme kartoflerne i nogle lave skåle, hælde den varme sauce over og til sidst drysse skålene med lidt hakket persille.

 


Lækker spansk tortilla

Tortilla er en fantastisk kartoffelret fra det spanske køkken, og den er meget velegnet til tapas. Stort alle tapas restauranter har da også tortilla på menukortet. Der er mange forskellige opskrifter på tortilla, men her følger en god klassisk opskrift på den populære tapas ret.

3 spsk. god olivenolie
1 stort løb, skåret i tynde skiver
3 mellemstore kartofler, skåret i tynde skiver
2 fed hvidløg, presset
2 røde peber. Skåret i tynde aflange stykker
6 store æg
½ tsk. tørret knust chili
1 håndfuld bredbladet persille, hakket

Start med at sætte ovnen på 200 grader (varmluft på 180 grader). Varm 2 spsk. olivenolie op i en pande. Steg kartofler og løg i ca. 15 minutter, tilsæt herefter rød peber og hvidløg, og steg videre i ca. 5 minutter. Hæld herefter over i en skål og lad det køle ca. 5 minutter.

Når kartoffelblandingen er kølet lidt af, så rør æg, chili og persille godt sammen med resten, og lad det stå i 5 minutter en gang mere.

Det hele hældes op i et ovnfast fad, gerne ca. 20 x 20 centimeter, og steges i ovnen i 15-20 minutter indtil det er fast, når du presser let på det. Tag det ud af ovnen og lad det stå i nogle minutter. Vend tortillaen ud og sker den i firkantede stykker.

Tortillaen kan serveres varm med det samme eller den kan serveres kold. Det er også muligt at forberede den i god tid og opvarme den ved 180/160 grader i 10-15 minutter inden gæsterne kommer.

 


Albondigas
Albondigas er små spanske frikadeller i tomatsauce. Denne fantastiske tapas er næsten altid med på menukortet på tapasrestauranterne - både i Danmark og Spanien. Opskriften er delt i to, dels en opskrift på kødbollerne og dels en opskrift på tomat saucen.

Fars:
500 gram hakket kalvekød
2 skiver franskbrød
2 spsk. mælk
1 æg
1 lille fintrevet løg
3 spsk. hakket persille
2 pressede fed hvidløg
Salt og peber
Sauce:
500 gram modne tomater (eller 1 dåse hakkede tomater)
1 stort løg
2-3 fed hvidløg
½ tsk. frisk finhakket rosmarin
½ dl. Sherry

Rør mælk med æg og udblød brødet heri. Bland lidt efter lidt resten af ingredienser i og rør farsen godt. Stil farsen i køleskabet, gerne 1 time. Form farsen til frikadeller med ske og hånd og vend dem i mel. Varm god olivenolie op i en pande og steg frikadellerne 2-3 min. på hver side. Dæmp varmen og steg frikadellerne 4-5 min til på hver side til de er gennemstegte

Hak tomaterne til saucen fint eller giv dem en tur i blenderen. Hak løget, fin hak hvidløgene og svits begge dele i en gryde med 2-3 spsk. god olivenolie. Hæld tomaterne i, tilsæt sherryen og den finhakkede rosmarin. Saucen bringes i kog og simrer herefter i 10 minutter under låg. Krydres med lidt salt og friskkværnet peber.

Lad frikadellerne snurre med i gryden ved meget svag varme i 15 minutter.

 


”Næsten hjemmelavet” Aioli med ramsløg

2.5 dl. God mayonnaise
Revet citronskal fra 1/2 citron
Saften fra 1/2 citron
1 håndfuld fint hakket ramsløg (pres overskydende væde fra det inden brug)
Salt

Det hele blandes godt sammen og det stilles på køl og trækker i en halv times tid inden servering. Super til en omgang tapas på et godt stykke brød.

 


Tinas rabarbertærte med mandler og marcipan
4-6 p.

470 g. rabarber (eller bare rigtig mange – de stor grønne er fine lige nu!)
1 spsk. Kartoffelmel
Revet skal af 1 økologisk citron
100 g. sukker
Vanilje sukker (evt. korn af vanilje stang)

Smuldredej:
100 g. smuttede mandler
100 g. hvedemel
100 g. sukker
75g groft revet rå marcipan
100 g smør.

Rabarberne skæres i 1 cm tykke skiver og lægges i en smurt tærteform (diameter 24 cm.).
Revet citronskal, sukker, vanilje og kartoffelmel blandes og drysses over. Bland grofthakkede mandler, sukker, hvedemel og groft revet marcipan i en skål og arbejd smør godt ind med fingrene. Herefter smuldres dejen over rabarberne. Bages midt i ovnen v. 300 grader i 25-30 min. (varmluft 20-25 in) Serveres lun med creme fraiche, flødeskum eller vaniljeis.

 

 

Latino kylling
Kan tilberedes på pande eller grill. hvis på grill da husk at lægge pindene i vand 1 times tid, så undgår man der går ild i dem

300 g. fersk kyllingebryst u. skind
2. spsk. hel spidskommen
2 spsk.. hele korinanderfrø
1 nip stødt. chili
lidt finthakket frisk koriander
lidt maldonsalt
koldpresset jomfruoliven olie
træspid

Skær kylling i rektangulære stykker, rist spidskommen og korianderfrø på en tør pande, til de begynder at tage farve. Knus dem herefter i en morter eller en kaffekværn og bland med lidt chili. Frisk hakket koriander og salt.
Vend kyllingestykkerne i blandingen. Sæt dem på spid og steg dem på pande/grill til de er gennemstegte.

nb. vi brugte alm. krydderier der var på glas og ikke brunet...men det gør en kæmpe forskel hvis man bruger "friske" og hele krydderier.