For mere info se Fritid / Markedspladsen
Outrup Skole
Outrup Kultur- og Idrætscenter
Undervisning i Outrup Skole

kort

Januar 2018
M T O T F L S
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31 1 2 3 4
  • 05-top-03.jpg
  • 04-top-10.jpg
  • 05-top-07.jpg
  • 01-top-11.jpg
  • 01-top-01.jpg
  • 03-top-03.jpg
Søg på google
logo
TV-oversigt:
Hør netradio:

Blåbjerg Håndboldklub fejrer 40 års jubilæum ved hjemmestævnet på søndag i Outrup Idrætscenter

Klubben blev startet i 1977, og kan derfor fejre 40 års jubilæum i år. Klubben markerer jubilæet ved årets sidste hjemmestævne på søndag den 10. december i Outrup Idrætscenter, hvor der til alle kampe bliver spillet musik ved scoringer og speaket. Kampens spiller kåres, og får en gavekort sponseret af Cafeteriet i Outup Idrætscenter.

Yderligere er der gratis kage, kaffe og saftevand hele dagen til alle.

Blåbjerg HK blev stiftet i den gamle Blåbjerg kommune som en ny håndboldklub på tværs af Henne Boldklub, Outrup GUB, herrerafdelingen fra Nr. Nebel (NNGU) og Kvong IF. Den første bestyrelsen bestod af Ib Olesen, Ib Saxild, Kent Mortensen, Gerner Schmidt, Bent Mahiesen og Preben fra Nr. Nebel. En af de første aktiviteter var afholdelse af loppemarked ved Henne Strand for at skaffe en startkapital. Til dette formål blev der indsamlet ”varer” fra hele kommunen.

I 1977 var der 2 damehold og 4 herrerhold i den nye klub. Børnehåndbolden startede op i den nye klub, og kommunen betalte en bus, der hentede børnene til træning, da alle skulle have lige gode betingelser for at spille håndbold uanset, hvor I kommunen spillerne boede.

På det tidspunkt hvor klubbens herrer har spillet i den højeste række, spillede de i den daværende 3. division, hvilket svarer til 2. division i dag, da der på dette tidspunkt også fandtes en danmarksserie række.

På det tidspunkt, hvor klubben havde flest senior hold, havde klubben 4 senior herrer hold og 3 senior dame hold.

Kigges der tilbage i de gamle referater, har bestyrelsesmøderne altid handlet om at skaffe indtægter til håndboldens drift. I mange år afholdte håndboldklubben hver uge bankospil som en indtægtsgivende aktivitet.

Det der i alle årene har kendetegnet klubben er kammeratskabet og de gode håndboldoplevelser samtidig med at hver enkel spiller hele tiden har udviklet sig i forhold til sit eget niveau. Klubbens børne- og ungdomshold deltager aktivt i forskellige stævner, det er altid er en kæmpe oplevelse for børn og trænere.

Der er ingen tvivl om, at rigtig mange frivillige igennem årene har ydet en kæmpe indsats i klubben - ingen nævnt ingen glemt. Der skal lyde en kæmpe tak til alle tidligere bestyrelsesmedlemmer, trænere og spillere i klubben.

Håber vi ses i hallen på søndag til en festlig håndbolddag.

Husk at "like" klubbens nye facebook side: https://www.facebook.com/BlaabjergHK/

Med sportslig hilsen

Blåbjerg HK 

Du skal være logget på for at tilføje kommentar