Undervisning i Outrup Skole
Outrup Skole
For mere info se Fritid / Markedspladsen
Outrup Kultur- og Idrætscenter

kort

December 2017
M T O T F L S
27 28 29 30 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 31
  • 01-top-01.jpg
  • 05-top-07.jpg
  • 01-top-11.jpg
  • 03-top-03.jpg
  • 04-top-10.jpg
  • 05-top-03.jpg
Søg på google
logo
TV-oversigt:
Hør netradio:

CCF31072017Det skal fejres, synes Henning Jensen, den nuværende ejer af skolen, som ligger mellem Outrup og Tinghøj ved Varde, og af arkitektfirmaet. Alle som har boet på skolen, gået i skole her eller på anden vis har en tilknytning til skolen er derfor velkomne til at komme forbi søndag den 13. august 2017 i tidsrummet 13-16 og se ’det store klasselokale’, der stadig står rimelig intakt, og diverse billeder og tegninger jeg er kommet i besiddelse af. Herudover kan man selvfølgelig se bygningerne udefra. Hvis der skulle komme nogen, der har boet her eller efterkommere heraf, kan vi nok også finde ud af noget med at se boligdelen sidst på eftermiddagen. Fotos og fortællinger er meget velkomne. Af hensyn til kaffebryg må man meget gerne på forhånd melde sig på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Adressen er Sønderbyvej 51, 6855 Outrup. Hvis man er forhindret på dagen kan vi sikkert finde et andet tidspunkt.

Jeg har tidligere haft besøg af Gunhild Paabøl og Karen Wentzel Nygaard, der har boet på skolen som børn og senest for et par år siden haft kontakt med Povl Wentzel i forbindelse med at man var ved at skrive en bog ”Historien om Paw Sko”, hvor han ville høre om jeg havde nogle billeder fra skolen siger Henning Jensen. Hvad jeg ikke vidste var at Povl, som står bag skokæden Paw Sko, var vokset op på skolen som barn af skolens første enelærer og at Paw står for Povl, Agth (hans kone), Wentzel. De tre kontakter har givet anledning til at jeg har modtaget fotos, film med Povls mor, der fortæller om livet på skolen og bogen om Paw Sko siger Henning Jensen. Og ved Outrup Tømmerhandels 100 års jubilæum kom de originale bygningstegninger også frem. Det er jo sjovt at se og høre om fortiden på det sted hvor jeg nu selv har tilbragt næsten 22 år. I en bygning der i den grad fortæller kulturhistorie og som jeg bygningsmæssigt har forsøgt at bevare og bringe tilbage, hvor der er foretaget mindre heldige ændringer.

Sidste år kunne Outrup Skole fejre 100 år. I år kan Bahl Gl. Skole så fejre, at det er 85 år siden, at skolen blev opført. Hvornår skolen præcist blev taget i brug som skole i 1932 vides ikke, men ifølge Niels Kr. Pedersen blev pladsen som enelærer ved skolen opslået i august 1932. Så måske det var efter høst?

Skolen blev først opført med et klasselokale og bolig til enelæreren og hans familie. Et par år efter blev der opført en gymnastiksal (opført af beboerne) og i 1938 blev der indlagt elektrisk lys på skolen. Så de første 6 år må man gå ud fra, at undervisningen i vinterhalvåret er foregået i petroleumslampens skær. Og bag vinduer med et enkelt lags glas og opvarmet af kakkelovn. I 1943 bliver skolen tilføjet et lidt mindre klasselokale. Det medførte at der måtte indrettes endnu en bolig – til vinterlærerinden. Boligen blev opført i tagetagen ovenpå klasselokalerne.

Skolen fik dog en relativ kort levetid som skole, da den allerede i 1958 – altså kun 13 år efter at den var blevet udvidet - bliver nedlagt som skole og underlagt skolen i Outrup, som bliver områdets nye centralskole. Så vidt vides med baggrund i en landsdækkende skolereform.

Skolen har dog både i tiden som skole og efterfølgende haft et mylder af liv. Skolen har jo både fungeret som skole for børnene, der i deres træsko eller bare ben kom vandrende fra oplandet for at komme i skole, og som samlingssted for områdets beboere. Herudover har der boet familier med børn og ugifte vinterlærerinder på skolen.

Efter skolelukningen i 1958 blev den solgt og de nye ejere byggede en hal på ejendommen indrettet til kalkun og chinchillaopdræt. Gymnastiksalen er på et tidspunkt blevet indrettet til hestestald og lokummer og vaskerum ændret til garage. Ellers står bygningerne rimeligt intakte og i det ene klasselokale, hvor Henning Jensen har indrettet arkitektkontor, er tavlen og 2 originale loftslamper bevaret. Herudover lokalets højskab, hvor man på en af hylderne stadig kan se blækklatter fra dengang man skrev med pen og blæk.

Arkitektfirmaet arbejder især med lokalplanlægning og bygningsbevaring og skolen er da også kommet med i Vardes Kommuneplan som bevaringsværdig bygning med en høj bevaringsværdi. Både fordi bygningerne fortæller kulturhistorie, men også fordi bygningerne fremstår rimeligt intakte. Men selv om jeg er rigtig glad for at bo her siger Henning Jensen, vil jeg nu sætte skolen til salg, da man med nutidens liggetider ikke ved hvornår den rigtige køber står der. Og den rigtige køber er for mig en familie, som interesserer sig for og brænder for at bevare bygningerne og gøre det færdigt, som jeg ikke når, for der er stadig ting som endnu ikke er nået og ved gamle bygningerne er der altid lige noget, der skal gøres. Jeg forventer dog at fortsætte firmaet, hvis ejendommen bliver solgt inden for rimelig tid. Måske så med et andet navn.


Nedenstående tekst fra ”Outrup Sogn efter 1935”
Bahl skole v. Niels Chr. Pedersen (redigeret)
Forhistorien begynder med en henvendelse dateret d. 22. sept. 1930 fra undervisningsministeriet til sognerådene i Lunde og Outrup angående skoleforholdene i sognenes østlige dele. Lunde ønskede skolen placeret i Lunde sogn i Ø. Debel, men Outrup foreslog i stedet at bygge på Bahl høj, en ideel byggeplads, der lå midt mellem Frøstrup og Vittarp skoler. Man enedes om at lade amtsdirektionen mægle i sagen. Beboerne i Debel gik imidlertid også ind for beliggenheden ved Bahl høj, og i december 1930 blev det endelig vedtaget at bygge en skole med et klasseværelse plus beboelse til en enelærer med familie.

Der skulle så ansættes en lærer med en grundløn på 2.340 kr. årligt. I februar 1931 godkendte Lunde placeringen, og de skulle så betale for de ca. 12 børn fra Øster Debel, som hørte til Frøstrup skolekreds. Foruden Øster Debel kom skoledistriktet til at bestå af hele Bahl, tre ejendomme på Vittarp hede samt 4 fra Bækhuse. I 1931 blev byggeplanerne godkendt på den betingelse, at skolelokalet skulle være mindst 5000 kubikfod (6,8 x 5,7 x 3,1 m). I december afholdtes licitation, og arbejdets udførelse overlodes til de lokale håndværkere for en pris af 11.115 kr. I august 1932 blev pladsen som enelærer opslået ledig. Der var mange ansøgere, men sogneråd og skolekommissionen indstillede i overensstemmelse med en beboerafstemning som nr. 1 Johs. Wentzel fra Terpling ved Glejbjerg, og han blev udnævnt.

Beboerne skulle ifølge aftale selv bygge en gymnastiksal ved skolen. Den blev 14 x 7 m stor. Kommunen påtog sig dog at betale det, byggeprisen oversteg 2.000 kr. Den blev færdig i 1934. I juni 1934 anmodede de 22 forældrepar om oprettelse af et forældreråd, og det fik de. I 1938 blev der indlagt elektrisk lys i skolen.

I det tidlige forår 1942 overtog Frode Paabøl pladsen som enelærer. Samme år imødekom sognerådet en henstilling om, at der oprettedes en stilling for en vinterlærerinde. Følgelig måtte der tilbygges et klasseværelse og indrettes en lejlighed for en ugift. I 1943 blev hele Bækhuse efter ansøgning underlagt skoledistriktet. Samme år holdtes der licitation over udvidelsen, og tilbudene lød på 13.758 kr.

I 1956 - 58 gav ministeriet tilladelse til udbygning af skolen i Outrup for et samlet beløb af 290.000 kr. Det beløb satte overvejelser i gang om en centralisering af skolevæsenet i Outrup, og førte til nedlæggelse af Bahl og Vittarp skoler.


I bogen kan man desuden læse hvem der har boet på skolen efter skolenedlæggelsen og frem til Henning Jensen overtog den i 1995.

Du skal være logget på for at tilføje kommentar